Zanshin begrebet

Inden for de japanske martiale kunster, som samlet går under betegnelsen Budo, f.eks. Judo, Karate. Aikido, Kendo og bueskydningskunsten Kyuodo, anvender man ofte begrebet Zanshin. Her betegner det en bestemt form for nærvær og opmærksomhed. Har du f.eks. i Aikido kastet din modstander til jorden bibeholder du din opmærksomhed og dit blik på personen et pænt stykke tid efter at han eller hun tilsyneladende er blevet pacificeret. Det kunne måske  hænde at personen kom til hægterne igen, eller måske blot spillede skuespil og derpå kunne finde på igangsætte et nyt angreb. Er du oppe imod flere modstandere er du også opmærksom på de andre tilstedeværende personer i lokalet, eller hvor du nu kunne befinde dig, f.eks. i naturen eller byrummet. Naturligvis med en stor del opmærksomhed på den først angribende modstander. Flydende bevæger din opmærksomhed sig fra denne og videre til næste angribende person. Altså uden fuldstændig hurtigt og abrupt at vende ryggen til eller ophøre med sansningen af den første angriber. Observation og sansning foregår på en ikke alt for stiv og overkontrollerende facon. Ej heller foregår den f.eks. kun med øjnene, men med det samlede sanseapparat. En lyd af fodtrin eller ændring af lyset kunne jo afsløre et angreb bagfra. Dog er det ikke kun modstanderen, som man er opmærksom på, men stort set alt i ens omgivelser. For hvad nytter det at man holder øje med sin modstander, hvis man pludselig snubler over en sten eller banker hovedet ind i en loftsbjælke eller lignende og derpå besvimer. Til forståelse af Zanshin begrebet hører ikke kun at bevare overblikket over modstandere og omgivelser, men også at bevare og bibeholde kampånd, energi og tilstedeværende sansning efter tilsyneladende afsluttet handling.

Det er dog her nødvendigt at forstå at man nu om stunder i de japanske martiale kunster betragter sin træningsmodstander som en samarbejdspartner man skal tage vare på og på ingen måde en man  skal skade. I den japanske selvforsvarskunst Aikido kaldes angriberen for “Uke” og den der reagerer på angrebet og udfører teknikken kaldes for “Tori”. Når jeg her i første omgang brugte ordet modstander var det fordi, at jeg ønskede at lette forståelsen for dem der ikke er inde i budoens filosofi og termonologi.

I bogen “Zen og bueskydning” af den tyske filosofi professor Eugen Herrigel, skriver Zen Mesteren og professor i buddhistisk filosfi “Daisetz Teitaro Suzuki” i forordet til bogen: “En af de væsentlige faktorer ved bueskydning og de andre kunster, der udøves i japan og sandsynligvis også i andre fjernøstlige lande, er den at de ikke tjener noget nyttigt formål; de er heller ikke tænkt som en ren æstetisk fornøjelse, men som en skoling af bevidstheden og som et middel til at bringe den i kontakt med den inderste virkelighed. Man øver sig ikke i bueskydning for at ramme skiven og svinger ikke sværdet for at slå modstanderen ned; man danser ikke kun for at udføre rytmiske kropbevægelser, men først og fremmest for at bringe det bevidste i kontakt med det ubevidste. Teknisk viden er ikke tilstrækkelig til virkelig at blive en mester i bueskydning. Teknikken må overskrides, så at det “at kunne” bliver til kunsten “ikke at kunne”, der vokser ud af det ubevidste. For bueskydningens vedkommende betyder det, at skytten og skiven ikke er to modsatte poler, men én virkelighed. Det er ikke bueskytten bevidst, at han har den opgave at ramme skiven. Denne tilstand af ubevidsthed kan kun nås, når han er fri og løst fra sit eget jeg; når han er ét med sin tekniske dygtighed. Det er noget ganske andet end et hvilket som helst fremskridt, der kunne gøres i bueskydningskunst.”

                                                               Daisetz Teitaro Suzuki

Har jeg forstået tingene rigtigt, så er den meget opmærsomme og meget sansende tilstedeværerelse der foregår i Zanshin tilstanden et slags værktøj, der medfører det som Daisetz  Teitaro Suzuki her forklarer. Det fordi du i denne tilstand er helt tilstede i nuet uden en svingning mellem en tænkt fortid, hvor du endnu ikke har opnået det du ønsker, eller en tænkt fremtid, hvor der findes et mål for din stræben. Klar opmærksomhed på nuet er måske ikke engang et værktøj, men selve det mål der ikke må være der – eller måske rettere, ikke er nødvendigt for at udføre en handling. Og du er frigjort af stræben, forventninger, begær og illusioner. Du er blot hvad du nu engang er. 

                                                    Kyuodo – japansk bueskydningskunst

Hvis man iagttager en kat eller løve der er ved at snige sig ind på sit bytte, vil man kunne få en fornemmelse af, hvad der forstås ved Zanshin opmærksomhed. Disse dyr befinder sig under den begyndende jagtfase i en raffineret tilstand mellem det afslappede og det spændte. Intuitivt ved de på en eller anden måde, at situationen fra det ene øjeblik til det andet kan forandre sig – altså formodentlig uden beregnende tankevirksomhed. Fra at være jageren kunne de måske selv pludselig blive byttet. Er de for opspændte i musklerne kan de ikke ikke bevæge sig lydløst fremad eller bløde op og hurtigt undvige et indkommende angreb. Bevæger de sig alt for afslappet og slaskede, vil de ikke have tilstrækkelig spænding i musklerne til pludselig at sætte af i et spring og bevæge sig hurtigt fremad. En alt for hård og stivnet kropstilstand er en hindring for brugen af sanserne og det modsatte også tilfældet. Men først af alt må man sige, at de tilsyneladende er i en tilstand der på den bedste måde skærper deres opmærksomhed således, at de hundrede procent er tilstede i nuet, hvorved det hurtigt muligøres, at reagere på enhver øjeblikkelig forandring i situationen. 

Sætter man sig i en stol og spænder kraftig op i kroppens muskulatur og forsøger at nyde et stykke musik, eller forsøger man at sanse hvad der foregår omkring en i en sådan opspændt tilstand, vil man ganske sikkert forstå, at ens sansemæssige oplevelse bliver kraftigt forringet af den stivnede kropstilstand. Er man så afslappet at man falder i søvn eller døser for meget, så falder den optimale sansning også bort. Der skal være en god balance mellem spænding og afslapning i så fald sansningen skal blive optimal. Skal du gå på line gør noget  tilsvarende sig også gældende. Er du for stiv og opspændt i kroppen kan du ikke holde balancen og falder ned, og er du for slap i kroppen vil du også falde ned. Du er nødt til at skabe en harmoni mellem linen og din egen krops svingninger således, at de to ting bliver til en helhed. Det sker ikke ved at spænde op og stritte imod, ej heller ved slasket at kollapse på linen. Der må ske det der kaldes at blende. Det samme gør sig i øvrigt gældende i japansk kampkunst på højt plan, her blender du i høj grad med modstanderen. At finde harmoni med omgivelsere er for den avancerede udøver i høj grad hensigten med kunsten, ikke det at kæmpe.  

Vil man have en smule fornemmelse af, hvad der i selvforsvarsmæssig  sammenhæng forstås ved begrebet Zanshin, så skal man f.eks. blot bevæge sig uden for stiområderne i en skov en bælgmørk vinteraften uden lygte. Da vil du begynde at åbne for sanserne og lade din opmærksomhed spontant flyde rundt og blende med omgivelserne – i så fald du er et rimeligt velfungerende menneske. Bevæger man sig rundt med andre mennesker i nærheden af en klippekant med en dyb afgrund lige i nærheden, da vil man garanteret også begynde at sanse på den specielle  måde. Man vil både være opmærksom på afgrunden som man kan styrte i, men også de andre mennesker i nærheden, som ved et uheld kunne komme til at puffe en i afgrunden, eller måske en sten man kunne snuble over, som jo også kunne sende en ud over klippekanten. Normalt vil alle ens sanser da være skærpede og man vil flydende flytte opmærksomheden fra det ene til det andet, mellem ens egne forskellige sanser og mellem mennesker og punkter i landskabet.

Zanshin begrebet kan og skal dog ingenlunde kun kobles sammen med kamp, jagende dyr eller farefulde situationer, hvor der kan være en grad af angst eller frygt tilstede samtidig med sansningen. Som det her det efterfølgende vil fremgå kan den specielle Zanshin opmærksomhed  og ånd også være tilstede ved ganske fredelige handlinger, som  kaligrafi og ganske meget andet, hvor menneskelig aktivitet er indblandet og der normalt ikke er fare for liv og lemmer. Overordnet set er Zanshin begrebet ikke forbundet med fare og frygt. At jeg brugte nogle tydelige eksempler, hvor der kun være faremomenter tilstedet skyldes blot, at man i sådanne situationer ofte automatisk glider ind i en skærpet, åben intuitiv sansemæssig tilstand med en klar tilstedeværelse i nuet, som er meget kendetegnende for Zanshin. Og mere en blot sansning handler begrebet Zanshin om, hvordan åndsnæværelse og aktivitet flyder og bliver transformeret så der ikke eksisterer adskilte øjeblikke eller handlinger.

 

buddha-face

Buddhistisk Zanshin begreb

I Buddhismen har begrebet Zanshin en ganske subtil betydning. Her betyder ordet bl.a. ”sindet uden efterladenskaber” eller ”det blivende sind” og man snakker også om ”det blivende hjerte”. Zen buddhisterne forklarer det bl.a. således:

I kaligrafi betyder det, at når man færdiggør  penselstrøget der maler det sidste kaligrafiske tegn påpapiret, så flyttes og lægges penslen derpå væk med samme åndsnærvær og umage som når man  malede tegnene

7242406238_1bc3be9daf

Kaligrafi med voldsom pensel

Når man tager et skridt når man går, så er det vægten og energien fra hælen der først rammer jorden, som forplantes videre  ned gennem foden til tæerne, der nu efterfølgende får kontakt med underlaget, og så energien der flydende bevæges over i det næste skridt – den vægtoverførende energi der flyder over i det andet ben.

e4064-doffwhiskeysoaked-tumblr-com

Når du ånder ind er det den komplette indånding og når du ånder ud er det det komplette udånding

I livet er det dette liv. Zanshin betyder at føre tingene helt igennem uden at efterlade noget bag sig.

Det betyder at hver en ting er komplet som de er. En sten når den anbringes på et underlag, hviler på underlaget på præcis de flader som den berører underlaget med – og ikke andre. Dette er jo en iagttagelse man kan kan gøre sig, hvis man man er klart sansende og opmærksom.  

Skal jeg igen referere til selvforsvarskunst, som jeg har trænet i omkring 35 år, betyder dette, at modstanderen, som i min selvforsvarskunst betragtes som en partner, kommer imod mig med præcis den tyngde, styrke og hastighed som hun eller han nu engang kommer med, og ingen anden. Dette kan jeg ikke lave om på. Tingene er som de er, ligesom stenen hviler på underlaget med de flader som den gør. En anden dag kommer den samme modstander måske grundet udmattelse, muskelsmerter, en anden humørstemning eller tab af kropsvægt, med en anderledes styrke, tyngde eller hastighed. Men igen på præcis den måde som han eller hun nu engang kommer. Igen kan jeg ikke lave om på dette. Derfor må jeg reagere på det der nu engang kommer. Og den handling jeg sætter ind med kan jeg ikke undervejs, når tingene er i skred, tage tage til mig og trække tilbage. Ligesom modstanderen heller ikke kan trække sin fremdrift, tyngde og hastighed tilbage, når hun eller han først er kommet ordentligt i skred. Jeg kan ikke hundrede procent regne med at teknikker indøvede gennem mange år er brugbare. Men jeg kan være sansemæssig åben og stole på min opmærksomhed og intuition. At gøre sig håb om på forhånd at forsøge at regne ud hvorvidt modstanderen vil slå ud imod mig med højre eller venstre hånd er i denne sammenhæng en tåbelighed. Så ville jeg risikere at blive splitsekunder for sent på den, hvis jeg havde regnet galt. Beregnede tankevirksomhed virker som et distraherende og blindende bind for øjne og sanser, og kunne også indholde et element af bekymring og angst for at blive ramt af modstanderen, som kunne distrahere den klare sansning. Jeg må udelukkende være åbent sansende og spontan – i en tilstand af Zanshin. Og jeg må hundrede procent føre det igennem jeg nu engang finder på at gøre (uden efterladenskaber: pause og abrupte afbrydelser, hvor jeg bremser mig selv således, at handlingen bliver flået i stykker og adskilt.) Det vil også sige, at være opmærksom til stede i nuet, ikke dvæle ved fortiden eller tro jeg kan presse mig ind i en tænkt fremtid,

I de martiale kunster betyder Zanshin, at man ikke pludselig laver en pause eller afbrydelse i den handling man er i gang med. Det fordi man ikke har en chance for at tage en skæring med et et sværd, et slag eller en blokering tilbage og rette på dem. Man kan ikke presse en indøvet teknik ned over modstanderen og få denne til at passe til denne, han/hun kunne jo angribende på en ganske uventet og uortodoks måde. Ens reaktion, så som parader, slag, spark, styrke og så videre, må umiddelbart og i situationen intuitivt tilpasses modstanderens type af angreb.

660

Overraskende type angreb

Begrebet Zanshin har altså en meget speciel, subtil og bred betydning og kan være svær helt at få hold på. Der er forskellige vinkler hvorfra man kan snige sin ind på begrebet. Når jeg bruger det som navnet på min hjemmeside skyldes det blandt andet, at  jeg når jeg fotograferer ofte ryger ind i en opmærksom og iagttagende  Zanshinagtig tilstand. Specielt i den slags fotografiske situationer, hvor tingene ind imellem kan gå rigtig stærkt. Tingene kommer som de kommer og til tider kan jeg ikke tage et billede om. Jeg får måske kun situationen foran kameraet leveret en gang. Lige pludselig opstår der en situation med et fortræffeligt lys på en person, landskab eller en genstand, og så må jeg bare reagere og føre en handling igennem uden fortrydelse, pause eller efterladenskaber. Når jeg fotograferer i sådanne situationer, hvor mange hændelser følger efter hinanden, må jeg som penslen og hånden der forlader papiret, hvor den har afsat et kaligrafisk tegn, lade handlingen og ånden flydende glide videre fra det ene til det andet, fra situation til situation og motiv til motiv. Efterfølgende når jeg kommer hjem og f.eks. overfører fotografierne til computeren ser jeg måske nogle fotos som jeg havde håbet på var faldet anderledes ud – eller måske havde jeg på forhånd en fornemmelse af, at fotograferingen ude i marken var vellykket, men bliver så alligevel nogen gange glædeligere overrasket end forventet. Til tider er der ikke tid til de korrekte kameraindstillinger når tingene går hurtigt. Jeg kan kun forsøge at gøre mit bedste og føre tingene igennem uden at efterlade noget bag mig eller presse noget foran mig. Tingene er som de er og kommer som de kommer, også selvom jeg gennem årene har dygtiggjort og øvet mig og måske bilder mig selv ind, at jeg har kontrol over situationen. At have virkelig kontrol er at turde slippe kontrollen, mens man udviser opmærksomhed og stoler på sine sanser. Ud over alt dette kan jeg nu rigtig  godt lide ordet Zanshin. Der er en dejlig saft og kraft i ordet når man siger det og det alene berettiger det til at blive brugt som navnet på en hjemmeside – det smager s’gu af noget. Ord som grydelåg, bogholderelastik, urtepotteskjuler eller proptrækker, synes jeg slet ikke har det samme svung, kraft og elegance over sig. De kan være fantastiske, forunderlige, klumsedumse-fantastiske og meget mere, men svung og elegance indeholde de s`gu ikke og er heller ikke særlig mundrette, hvad jeg synes et navn til en fotografisk hjemmeside bør være, så den slags hjemmesiden aldeles ikke hedde. Og når jeg så oven i købet føler at sansning, opmærksomhed  og tilstedeværelse er essentielle elementer når man fotograferere, så synes jeg s’gu at ordet Zanshin passer overordentlig glimrende til en hjemmeside der handler om fotografi. Order Zanshin og sansning ligger også meget tæt op ad hinanden. Det med det blivende hjerte, altså at begivenheder og handlinger flyder sammen og at ånden fra en tilsyneladende tidligere gerning føres videre til en tilsyneladende ny, hvorved de udgør et hele, er også noget jeg ganske godt kan få til at passe sammen med min fotografering. Jeg overfører jo lys/energi fra omgivelserne til mit kamera og derfra videre til computeren og måske også videre til et stykke fotopapir, som så måske bliver set af nogle mennesker, som så igen måske reagerer på det sete og måske bliver inspireret til en handling. I hvert tilfælde føler jeg, at jeg arbejder videre i samme ånd med fotografierne foran computeren  –  og det kunne også være i et mørkekammer – som jeg gjorde under optagelserne på gader, stræder og andre steder.

zanshinkanjipx200x287 Zanshin Kanji – kaligrafi tegnene for Zanshin

 Zanshin betyder: Kontinuerlig beredthed, som et spejl der reflekter hvad end der vises for det. Zanshin betyder: Ikke at efterlade noget bag sig, eller at skubbe noget foran sig. At vise sit eget liv opmærksomhed. Dette skal ikke forstås i den egoistiske forstand, at man ikke viser andre menneskers liv opmærksom, det i og med, at andre mennesker jo også er en del af det liv du viser opmærksomhed. Zanshin betyder også: at man først egentlig ved hvad disse sætninger jeg har skrevet har at sige, når man har læst sætningerne til ende. 

 

 

Top